Hvad gør du hvis ...

Hvad gør du, hvis du får en ny kollega, som du skal være TR for?

Når en ny kollega starter på din arbejdsplads, har du måske allerede været med i ansættelsesfasen. Uanset om du har været involveret, er det vigtigt, at du hurtigt kommer i kontakt med kollegaen og præsenterer dig som tillidsrepræsentant. 

Der er meget nyt, din kollega skal sætte sig ind i, ikke mindst de traditioner og regler, der gælder på arbejdspladsen. Hvis du selv er opsøgende, vil du hurtigt kunne blive en vigtig ’livline’ for kollegaen, som derfor får incitament til at være medlem af fagforeningen.

I 2023 og 2024 er der aftalt forbedringer af tillidsrepræsentanternes mulighed for at mødes med nyansatte i arbejdstiden. I 2023 i mange private overenskomster og i 2024 på hele det offentlige område. 

Her er den konkrete ordlyd af de nye tekster i overenskomsterne:

Det private område
Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af organisationerne. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en introduktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når virksomheden har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.

Det offentlige område
Tillidsrepræsentanten gives mulighed for at mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden. Et møde kan fx planlægges i forbindelse med introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.

Det er derfor helt legitimt, at du arrangerer at mødes med nye kolleger kort tid efter deres start på arbejdspladsen. Der er intet i vejen for, at du taler om medlemskab af fagforeningen ved et introduktionsmøde eller på et hvilket som helst andet tidspunkt. Og det er helt lovligt at opfordre kollegerne til at være medlem af fagforeningen, og lovligt for dig, der er tillidsrepræsentant, at spørge i fagforeningen om navngivne kolleger er medlemmer. 

Du må bare ikke dele oplysninger om kollegers fagforeningsmedlemskab med arbejdsgiveren. Se også GDPR for tillidsvalgte

Hvad gør du, hvis en af dine kolleger bliver fyret?

Hvis en af dine kolleger bliver opsagt, skal du orienteres som tillidsrepræsentant. I nogle tilfælde endda før opsigelsen finder sted. Læs dine TR-regler, så du er forberedt, når situationen opstår. Formålet med orienteringen er, at du som tillidsrepræsentant skal kunne undersøge, om opsigelsen er saglig eller usaglig, og eventuelt gøre indsigelse. Kontakt derfor straks kollegaen og tilbyd din bistand.

Hvis opsigelsen er begrundet i medarbejderens adfærd eller arbejdsindsats, skal der som hovedregel være givet en advarsel forud for opsigelsen. Det vil derfor som regel være nødvendigt, at kollegaen giver samtykke til, at du får indsigt i personalemappen, så du kan danne dig et overblik i sagen. 

Du bør med det samme kontakte din fagforening for at få konkret vejledning om, hvordan du skal forholde dig. Hvis der skal gøres indsigelser mod opsigelsen, skal der handles hurtigt. Fristen for lokal forhandling og indsigelse er 14 dage.

Hvis fagforeningen anser opsigelsen for usaglig, kan sagen rejses ved et afskedigelsesnævn. Det er fagforeningen, der afgør, om sagen er egnet til at videreføre. Hvis sagen kommer så langt, tager afskedigelsesnævnet stilling til, om det har været sagligt at opsige medarbejderen. Og hvis det ikke er tilfældet, kan medarbejderen blive tilkendt en godtgørelse for usaglig afsked.

Hvis din kollega ikke er medlem af fagforeningen, vil sagen naturligvis ikke blive behandlet der. 

Hvad gør du, hvis en af dine kolleger bliver indkaldt til tjenstlig samtale?

En hyppigt forekommende opgave for tillidsrepræsentanter er at være bisidder for kolleger ved tjenstlige samtaler. Årsager til tjenstlige samtaler spænder over et bredt felt lige fra sygefravær til samarbejdsproblemer eller uacceptabel adfærd.

Der er meget lidt jura på området, og derfor ingen entydige formkrav til, hvordan tjenstlige samtaler foregår. Offentligt ansatte har dog i kraft af forvaltningsloven altid ret til at have en bisidder med, hvis arbejdsgiveren påtænker en form for sanktion, fx en advarsel.
 
Ved den ’ideelle’ tjenstlige samtale har din kollega fået en dagsorden og mindst et par dages varsel, så der er mulighed for, at I drøfter sagen og forbereder jer inden selve mødet. Hvis der henvises til klager, sygefravær eller andre konkrete anledninger til samtalen, bør medarbejderen som minimum få oplyst dette forud for mødet og udleveret dokumentation, når samtalen starter.

Din rolle ved samtalen bør være afstemt med kollegaen på forhånd. Udgangspunktet er normalt, at du lader kollegaen selv føre ordet. Men det kan være, at du undervejs skal spørge, om kollegaen har indvendinger mod den måde, sagen fremstilles af lederen, eller om kollegaen har forstået konsekvenserne af det, der bliver fremført. 

Din funktion er dermed at være et ekstra sæt ører, der kan hjælpe og støtte kollegaen undervejs. Du kan også hjælpe med at tage notater og med at sikre, at der bliver skrevet et referat af samtalen. Hvis lederen giver en skriftlig advarsel, skal den være konkret og tidsbestemt, så kollegaen ved, hvad denne skal gøre anderledes fremover.

Udvikler sagen sig til en egentlig opsigelse, kan du eventuelt afbryde mødet og kontakte fagforeningen for at aftale det videre forløb.

Hvis din kollega ikke er medlem af fagforeningen, må du overveje, hvor langt du går med i sagen. 

Nogle tillidsrepræsentanter ønsker ikke at være bisidder for ikke-medlemmer. Andre vælger at gå med som bisidder, men forholder sig passivt under samtalen og lader kollegaen selv svare for sig. En uorganiseret kollega, der er kommet i klemme på arbejdspladsen, KAN potentielt blive et loyalt medlem af fagforeningen, hvis den pågældende oplever at få en god støtte fra dig som tillidsrepræsentant. Så der er ikke et entydigt rigtigt svar på dette dilemma.

Hvis en tjenstlig samtale omhandler konflikter eller samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, som du selv er helt eller delvist involveret i, bør du overveje, om du er den rette bisidder. Der er intet forkert i at sige fra, hvis du mener, du er inhabil.

Principielt kan medarbejderen i øvrigt selv vælge, hvem den pågældende ønsker at bruge som bisidder. Det kan sagtens være en arbejdsmiljørepræsentant eller en anden kollega. 

Hvad gør du, hvis en af dine kolleger opdager en fejl på sin lønseddel?

En af dine kolleger kommer til dig med en lønseddel, som vedkommende ikke forstår. Måske er der fejl, som betyder, at der betales for lidt i løn. Så hvad gør du?

At gennemskue sin lønseddel kan for mange være en udfordring. Nogle gør det næsten aldrig, mens andre har en fast rutine med at tjekke lønsedlen hver måned. 

Fagforeningerne gennemfører hvert år kampagner, hvor man opfordrer medlemmerne til at få tjekket deres lønsedler. Og der viser sig mange fejl, som fører til efterbetalinger. 

Du kan som tillidsrepræsentant gøre det til en vane, at du tjekker din egen lønseddel hver måned. Derved får du rutine i at ’læse’ lønsedlen og forstå de forskellige posteringer, den skal indeholde. På Serviceforbundets hjemmeside finder du en guide som hjælper dig til at forstå lønsedlen.

Især når der gennemføres lønreguleringer med tilbagevirkende kraft efter en overenskomstfornyelse, kan det være svært at få overblik over, om alt er korrekt. Jo flere reguleringer, desto mere kompleks kan lønsedlen se ud. Er satserne nu rigtige? Er der afregnet korrekt pension af reguleringerne? 

Hvis du kan se, at der er fejl på din kollegas lønseddel, bør du eller kollegaen med det samme kontakte ledelsen. Men du skal måske også undersøge, om der også er fejl på andre kollegers lønsedler, fordi fejl i lønsystemet ofte vil være generelle. Typiske fejl kan være manglende eller forkerte tillæg, manglende reguleringer af grundlønssatser ved anciennitetsstigninger, forkert afregnet pension, manglende overtidsbetaling mv. Ved systematiske fejl bør du samle lønsedler ind fra alle medlemmer og rejse sagerne under ét.

Hvis dine kolleger har fået for lidt i løn, har de krav på efterregulering. De almindelige forældelsesregler er 3 år. Men der kan ved særlige situationer ses bort fra forældelsesfristen, hvis medarbejderne har været uvidende om fejlen. Det er altid arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der udbetales korrekt løn. 

Hvis det modsatte sker, og en arbejdsgiver opdager, at der er udbetalt for meget i løn, kan der i visse situationer være berettiget krav om, at den ansatte tilbagebetaler for meget udbetalt løn. Det vil dog altid skulle vurderes konkret, om lønnen er modtaget ’i god tro’. Du kan som tillidsrepræsentant få hjælp i fagforeningen, hvis dine kolleger bliver stillet overfor krav om at tilbagebetale løn.

Hvad sker der, hvis en af dine kolleger kommer til skade? 

Hvis en kollega kommer til skade på jobbet, skal det anmeldes som arbejdsulykke til arbejdsgiverens forsikringsselskab, hvis det har medført fravær ud over tilskadekomstdagen. 

Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde skaden senest 14 dage efter, at ulykken er sket. 

Når ulykken er anmeldt, får din kollega en kvittering fra forsikringsselskabet, og herfra starter sagens behandling. 

Hvis arbejdsgiver siger, at ulykken er anmeldt, men kvitteringen udebliver, kan du være temmelig sikker på, at der ikke er sket en anmeldelse. I de tilfælde kan du som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant foretage anmeldelsen på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring her. Eller I kan kontakte fagforeningen og få hjælp til anmeldelsen.

Det er vigtigt, at kollegaen kommer til læge eller skadestue for at sikre dokumentation af, hvad der er sket og hvornår. Tag også gerne billeder på skadesstedet, som kan være en hjælp senere i forløbet.

Arbejdsskader kan være meget komplekse, og det kan tage lang tid at få en sag færdigbehandlet. Derfor har Serviceforbundet en socialrådgiver ansat, som hjælper medlemmer i sagsforløbet. Find hjælp her

Hvad gør du, hvis din arbejdsgiver går konkurs?

En virksomhed kan gå konkurs, hvis den ikke længere er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, altså at betale regninger og løn. Derfor har virksomheden eller en kreditor indgivet en konkursbegæring til skifteretten. 

Det kan betyde rigtig meget for dig og dine kolleger. Derfor skal du med det samme kontakte fagforeningen, som hjælper jer i forløbet. 

I skal samle forskellige dokumenter, som fagforeningen skal bruge for at kunne hjælpe jer med at få dækket tab via Lønmodtagernes Garantifond. Det drejer sig om lønsedler, vagtplaner, ansættelseskontrakter mv. Læs mere her og kontakt fagforeningen med det samme.