Overenskomstforhandlinger

Overenskomsterne forhandles og fornyes normalt enten hvert andet eller hvert tredje år, og som regel forskudt, så det private arbejdsmarked fornyer overenskomster året før, der forhandles på de offentlige overenskomstområder.

De store brancheområder

Hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af de store brancheoverenskomster på det private arbejdsmarked, eller af fællesoverenskomsterne på det offentlige område, er det ikke dig som tillidsrepræsentant, der sidder med ved forhandlingerne. Det er din fagforening og Serviceforbundet samt de forhandlingsfællesskaber, forbundet er medlem af, der forhandler.

Egen overenskomst

Er du derimod ansat i en virksomhed med egen overenskomst, kan du være direkte involveret i forhandlingerne sammen med din fagforening.

Du har en vigtig rolle

Uanset, om du selv er med ved forhandlingerne, har du en vigtig rolle i at få inddraget dine kolleger bedst muligt. De fleste fagforeninger gennemfører enten møderunder eller spørgeskemaundersøgelser, hvor medlemmerne kan udtrykke deres ønsker og forventninger til de forestående overenskomstforhandlinger. Sørg for at følge med i de nyheder, din fagforening sender ud, så du kan holde kollegerne orienteret. Og få dem til at deltage i de forberedende debatter eller spørgeskemaer.

Kolleger, som ikke er medlem

Har du kolleger, som ikke er blevet medlemmer endnu, er det særlig vigtigt, at du orienterer dem om betydningen af, at I alle er organiseret i den overenskomstbærende fagforening.

I forbindelse med overenskomsternes udløb kan der varsles konflikt fra både arbejdsgiverside og fra fagforeningens side. Arbejdsgiverne kan varsle lockout og fagforeningen kan varsle strejke. I begge situationer vil det betyde, at kolleger, der ikke er medlemmer af den overenskomstbærende fagforening, enten kommer til at optræde som ’strejkebrydere’ eller bliver udelukket fra arbejdet, fordi virksomheden mere eller mindre lukkes ned under konflikten.

Hold øje med tidsfrist for indmeldelse, så dine kolleger kan blive sikret ret til konfliktunderstøttelse.

Varsel af lockout

I det seneste årti har især de offentlige arbejdsgivere benyttet sig af lockout-varsel. De private arbejdsgivere er normalt ikke interesseret i at arbejdet standses, fordi de vil miste indtægter på det.

Ved de store ’forhandlingsborde’, f.eks. ved CO Industri (det private område), Forhandlingsfællesskabet (det kommunale område) og CO10 / CFU (det statslige område), forhandles der nogle overordnede rammer for tusindvis af ansatte. Der mange forskellige faggrupper, der har budt ind med ønsker og krav til overenskomsten, og ikke alt kommer med i forhandlingerne.

Forligsinstitutionen

På det private arbejdsmarked starter forhandlingerne decentralt, men ved slutningen af forløbet samles de i Forligsinstitutionen under medvirken af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening). Her samles alle de indgåede aftaler i ét mæglingsforslag, der indeholder alle de overenskomstforlig, der er indgået. Hvis nogle forbund ikke kan nå til enighed med deres arbejdsgivermodpart, bliver de samlet op i forligsmandens mæglingsforslag.

På det offentlige område er der ikke tradition for, at overenskomstforhandlingerne ender i Forligsinstitutionen, medmindre parterne ikke blev enige, og der derfor er varslet konflikt. I sådan en situation er det forligsmandens opgave at hjælpe parterne til at nå til enighed og undgå konflikten.

Afstemning

Når resultatet af overenskomstforhandlingerne foreligger, skal aftalerne sendes til afstemning blandt de erhvervsaktive medlemmer. Her har du som tillidsrepræsentant en vigtig rolle i at få flest mulige kolleger til at deltage i afstemningen.

Du kan f.eks. arrangere medlemsmøder, hvor en fra fagforeningen kommer ud og fortæller om indholdet, eller du kan selv sætte dig grundigt ind i resultatet, så du kan orientere dine medlemmer om det.

Afstemning på det private arbejdsmarked
På det private arbejdsmarked bliver resultatet af afstemningen opgjort både på forbundsplan og som samlet resultat. Hvis et eller flere forbund har stemt nej, kan det godt ske, at resultatet alligevel er godkendt på grund af reglerne om sammenkædningen.

Hvis der er mere end 40 procent af medlemmerne, der har deltaget i afstemningen, gælder almindelige flertalsbeslutninger. Men hvis færre end 40 procent har stemt, skal der være mindst 25 procent af samtlige stemmeberettigede, der har stemt nej, for at et mæglingsforslag er forkastet. Sker det, vil der blive storkonflikt på det private område. Det er ikke sket siden 1998. Sammenkædningsreglen bruges normalt på det private arbejdsmarked indenfor FH og DA’s område.

Afstemning på det offentlige arbejdsmarked
På det offentlige område stemmer medlemmer i de enkelte forbund hver for sig. Der sker ingen sammenkædning, bortset fra i 2024, hvor man var enige om at bruge sammenkædningsreglerne.

Det er årsagen til, at der over de sidste par årtier flere gange har været strejker og lockout på enkelte fagområder, f.eks. sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og lærere.