Ifølge fællestillidsrepræsentant Mette Thuesen fra FOA skyldes det især manglende viden – og nogle sejlivede myter.
”Nogle ledere frygter, at seniorer vil gå meget ned i tid. Men det passer ikke. Ofte handler det om små ændringer,” siger hun.
Mange vil faktisk gerne arbejde længere – hvis rammerne er rigtige.
Tag initiativ på arbejdspladsen
Seniorsamtaler opstår ikke altid af sig selv. Derfor opfordrer Mette Thuesen tillidsrepræsentanter og medarbejdere til at tage sagen op.
Det kan være i samarbejdsudvalg eller på personalemøder.
”Hvis ledelsen ikke tager initiativ, må medarbejdere og tillidsrepræsentanter presse på,” siger hun.
Til gavn for både medarbejder og arbejdsplads
Seniorsamtaler kan gavne både medarbejder og arbejdsplads.
”Det er en win-win. Mange tror, det kun handler om at gå ned i tid eller stoppe tidligere. Billedet er meget mere nuanceret, og mulighederne er langt flere,” siger direktør Palle Smed fra Faglige Seniorer.
Hvad er en seniorsamtale?
En seniorsamtale er en dialog mellem medarbejder og leder om de sidste år på jobbet.
Samtalen kan handle om:
hvor længe medarbejderen vil arbejde.
hvordan medarbejderen vil arbejde.
hvilke ændringer der kan gøre en forskel.
Du kan som tillidsrepræsentant presse på for at få indført seniorsamtaler.
Husk
Seniorsamtalen rækker længere frem end en MUS.
Den handler om udvikling – ikke afvikling.
👉 Tag emnet op på din arbejdsplads – og få seniorsamtaler på dagsordenen.
Find guides og gode råd på Seniorklar.dk/seniorsamtale



