Kursusinformation

Serviceforbundets grunduddannelse giver dig en solid
baggrund i dit faglige arbejde.

Udvid dit netværk

Tilrettelæg din uddannelse

Få værktøjer til at gøre en forskel

Serviceforbundet har kurser for TR, AMR og andre tillidsvalgte. Uddannelsen starter på Serviceforbundets grunduddannelse. Når du har gennemført grunduddannelsen, kan du deltage i op til 3 tværfaglige kurser om året i FIU-regi. 

Som tillidsvalgt eller fagligt engageret i Serviceforbundet har du mulighed for at uddanne dig og udbygge dit netværk i mødet med andre tillidsvalgte.

Har du ikke tidligere været på kursus, skal du starte med Serviceforbundets grunduddannelse, der vil give dig en solid baggrund i dit faglige arbejde.

Du får tilskud til løntab og rejsegodtgørelse.

Praktisk information

Hvilke kurser kan jeg deltage i?

Som tillidsvalgt starter du din uddannelse på Serviceforbundets grunduddannelse.

Grunduddannelsen består af et basismodul, 4 tilvalgsmoduler og et afslutningsmodul. Når du har deltaget i basismodulet, mindst 2 tilvalgsmoduler og afslutningsmodulet, har du gennemført grunduddannelsen. Se alle modulerne og ansøg om optagelse her:

Her kan du se alle kurser i grunduddannelse for tillidsvalgte

Når du har gennemført grunduddannelsen, kan du deltage i op til 3 tværfaglige kurser om året i FIU-regi. Variationen mellem kurserne er stor, og der er mange at vælge imellem. Se alle de tværfaglige kurser, og ansøg her:

Her kan du se tværfaglige FIU-kurser for tillidsvalgte

 

Hvordan melder jeg afbud til et kursus?

Hvis du har meldt dig til et kursus, men alligevel ikke kan deltage, er det vigtigt, at du hurtigt melder afbud. Melder du afbud, kan vi give din plads videre til en anden kursist og derved undgå at betale for en tom kursusplads.

Afbud til Medlem & Uddannelse

Mail: fiu@forbundet.dk

Telefon: 70 15 04 00

Mandag - torsdag:  9:00 - 16:00

Fredag:  9:00 - 14:00

 

Lommepenge, transport og rejsegodtgørelse

Transport
Serviceforbundet betaler for din transport til og fra kursusstedet med den billigste DSB-takst.

Har du mere end 5 timers transport, kan du få en flybillet, som bestilles af forbundet. Derfor skal du kontakte kursusadministrationen på fiu@forbundet.dk i god tid før kursusstart.

Hvis dit kursus starter kl. 10 eller tidligere, og du har mere end 3 timers transport fra dit hjem, kan du få overnatning på Konventum fra dagen før. Dette skal vi også have besked om hurtigst muligt på fiu@forbundet.dk. Du kan ikke selv booke overnatning på Serviceforbundets regning.

Lommepenge
Du får lommepenge fra Serviceforbundet, når du deltager på kursus med overnatning. Lommepengene er skattefri og udgør 100 kr. pr. kursusdag. Pengene sættes ind på din NemKonto, når du er færdig med kurset.

Udbetaling direkte til din bankkonto
Lommepenge og rejsepenge sættes ind på din NemKonto, når kurset er afsluttet. Beløbet for dit arbejdstab bliver overført til din arbejdsgiver, når du er færdig med kurset.

Husk derfor at sende den blanket om løntab, som du får inden kursets start, tilbage til os, så vi har den senest en måned efter, at du var på kursus.

 

Hvem betaler min løn, når jeg er på kursus?

Som tillidsvalgt har du normalt ret til at deltage i kurser i din arbejdstid. Det står i din overenskomst.

Hvis du er ansat i den private sektor, i en kommune eller region eller i kooperationen, betaler Serviceforbundet din løn, når du deltager i faglig uddannelse. Det sker ved lønrefusion til din arbejdsgiver. Løntabet bliver godtgjort med maks. 8.500 kroner pr. uge.

Løntabet udbetales til din arbejdsgiver efter kursets afslutning. Husk derfor at sende den blanket om løntab, som du får inden kursets start, tilbage til os, så vi har den senest en måned efter, at du var på kursus.

Vær opmærksom på, at ansatte i Staten og Folkekirken deltager i uddannelsen uden lønrefusion til arbejdsgiver på grund af særlige regler i Staten.

 

Hvor afholdes kurserne?

Kurser for tillidsvalgte foregår som regel på Konventum (LO-skolen), Erling Jensens Vej 1, 3000 Helsingør.

Læs mere på Konventums hjemmeside

 

Anonyme kommentarer fra kurserne i grunduddannelsen

  • Jeg synes især måden man forhandler på, er sjov og spændende. Kommunikation er spændende. At man kan mærke man tænker mere over at se sagen fra flere sider.

  • Selv det tørre stof blev gjort levende og interessant. Har også været givende at møde tillidsrepræsentanter fra andre organisationer og arbejde med gruppeopgaver, så man får andres synspunkter.

  • Det har givet mig værktøjer i form af bøger, som jeg kan slå op i efterfølgende, samt en større forståelse for betydningen af at være organiseret.

  • Jeg synes det har været rigtig godt. Og man har lært at stå foran andre og forsvare noget man har lavet og fremlægge.

Allan Rasmussen og Ninna Hellmann

Kursuskatalog 2024

Serviceforbundets grunduddannelse for tillidsvalgte. Se moduler i 2024.

BLIV MEDLEM I DAG