Sæt dit aftryk på verden – deltag i Fælles faglig camp

Vil du gøre verden bedre, ændre ting der ikke virker, eller sørge for, at tingene går rigtigt til? Så er du præcis sådan en tillidsvalgt, som vi gerne vil tilbyde et kort intensivt træningsforløb. Formålet er, at du bliver trænet i at opnå indflydelse på sager, du er optaget af.

Forløbet består af 3 virtuelle møder, samt 5 dages kursus, som afvikles under Folkemødet på Bornholm. De virtuelle møder afvikles på 2 hverdagsaftener, så du behøver ikke være andre steder end hjemme hos dig selv. Kurset foregår på Bornholm og bliver en del af en Fælles faglig camp, hvor valgte og ansatte, der deltager i Folkemødet bor sammen på Sandvig Familiecamping.

Formål og indhold i træningsforløbet

Det er målet med træningsforløbet, at du bliver skarp på, hvad du gerne vil have indflydelse på og træner dine færdigheder i at opnå det. Du vil bl.a. blive undervist i:

  • Strategier for indflydelse

  • Retorik

  • Kommunikation på alle kanaler

  • Brug af AI og andre kilder til at tjekke fakta og finde information

Og så vil du få mulighed for at af­prøve dine færdigheder under Fol­kemødet, når du sammen med andre tillidsvalgte repræsenterer din egen og kollegernes stemmer i de debat­ter, der handler om det, du gerne vil ændre på.

Du vil efter tilmelding modtage et detaljeret program i slutningen af april med navne på undervisere og oplægsholdere.

Tidspunkter for digitale møder og kursus på Bornholm

Digitalt møde 1. Onsdag 7. maj 2025 kl. 16.30-19.00

Digitalt møde 2. Tirsdag 3. juni 2025 kl. 18.30-21.00

Kursusforløb på Bornholm Mandag 9. juni 2025 kl. 12.00 til Lørdag 14. juni kl. 16.00

Digitalt møde 3. Onsdag 2. juli 2025 kl. 16.30-19.00

Ophold og forplejning

Kurset forgår på den Fælles faglige camp, der rejses på Sandvig Familie-camping. Det betyder, at kursets deltagere bor på campingpladsen og benytter de faciliteter, der er til rådighed der. Du bliver dog indkvar­teret i dit eget Glampingtelt. Der vil være morgenmad og frokost i et stort fællestelt, og lejrbål med grill om aftenen.

Det med småt

Forbundet dækker kursusgebyr, ophold og forplejning* på Bornholm, samt transport t/r København-Sandvig.

*) Forbundet dækker ikke frokost og aftensmad torsdag/fredag.

Har du yderligere spørgsmål, kan du skrive til Lone Grønhøj Frandsen på lgf@fho.dk eller ringe på tlf. 2173 2799.

Tilmeld dig senest 9. maj

Du tilmelder dig gennem dit

forbund eller din afdeling på

FIU nummer: 6000-25-00-01